Læs de 4 vigtigste trends inden for sociale medier

De 4 vigtigste trends på sociale medier

Det kan føles som et marathon at skulle holde trit med trends på de sociale medier. Vi vil ikke have at du taber pusten, så derfor serverer vi kun de 4 vigtigste trends i SoMe-universet for vi ved, at din tid er dyrebar.

 

1. Korte videoer fortsætter sin sejrsgang

“TikTok-effekten” har alvor ramt SoMe-universet. Det betyder, at forbrugerne forlanger uforpligtende og let underholdning på et splitsekund. Vores koncentrationsevne indsnævres mere og mere, og det stiller høje krav om at skabe videoer som fanger forbrugerens opmærksomhed lynhurtigt.

Især korte videoer i højformat er et hit. TikTok startede bølgen, og Meta fulgte trop med Reels og Youtube med Shorts. Reels er stadig ikke ligeså populært som de andre to, men det er Facebook selv overbevist om at den bliver.

Hvilken platform skal du så satse på? Det kommer an på din målgruppe. Millennials sværger stadig til Facebook og Instagram, hvorimod Gen Z er glade for TikTok og YouTube.

 

YouTube Shorts skiller sig ud

“YouTube Shorts er fordelagtig at benytte, fordi YouTube er verdens andenstørste søgemaskine. Og der vises ingen andre end YouTubes videoer. De andres platformes videoer lever stort set kun i ét SoMe-feed, hvor de forsvinder og forældes. På YouTube søger folk, og finder dermed også indhold som er ældre. Din video har dermed en større potentiel målgruppe, OG en længere potentiel levetid,” fortæller analyseekspert Andreas Solgaard fra Datamine.

Når du skal skabe godt videoindhold er nøgleordet autenticitet. Væk med det polerede, og gør videoproduktionen let for dig selv. Lav en skabelon i høj videoformat klar i fx Canva (gratis program). Så kan du altid nemt skabe en video, når du har brug for det. Video content skaber mere engagement og interaktion end tekst og billeder, så sæt mediet øverst på prioriteringslisten.

 

2. Autenticitet efterspørges

Efter flere år med glansbillede content savner vi den ægte vare. SoMe-brugere længes efter at kunne relatere sig med dit content. Derfor: brug ikke unødig tid på detaljeret, opstillet indhold – du er ikke influencer. Din målgruppe skal altid helt konkret vide, hvem du er, og hvordan du kan hjælpe. I den sidste ende er målet altid at generere leads og øge salg. Dine regninger bliver ikke betalt af dit følgerantal, men af betalende kunder.

Men apropos influencerne, så tyder det på at små selvstændige nu også kan få råd til at benytte sig af influencer marketing. Mikro – og nano influencere bliver mere populære, netop fordi deres content føles mere autentisk. Følgerne hos de mindre influencere er også mere engagerede og loyale, og man kan etablere et samarbejde med dem til rimelige priser.

 

3. Social kundeservice og relationer i øjenhøjde

Folk hungrer ikke efter indhold for de fodres med det i spandevis hver eneste dag. Hvad de i virkeligheden ønsker er en “connection” – en forbindelse/relation. Flere og flere forbrugere kontakter kundeservice via sociale medier-platforme, og derfor er det vigtigt at have en klar og tydelig kundeservice-strategi. Forbrugerne skal mødes i øjenhøjde, og der skal skabes personlige 1:1-dialoger. Det er vigtigt at være tilstede, når brugerne endelig interagerer, og ikke blot svare på negative eller spørgende kommentarer.

Du skal betragte brugerne som mulige ambassadører for dit brand, som kan booste din virksomheds kundetilfredshed og loyalitet.

 

Facebook-grupper er populære

Facebook-grupper får også mere fodfæste, når det kommer til relationsopbygning. Mennesket er et socialt væsen, og har brug for fælleskaber – også på sociale medier. I en gruppe kan du skabe relationer til (potentielle) kunder, som du ikke tilsvarende kan skabe andre steder.

En Facebook-gruppe forpligter dog også, fordi det er endnu et sted, hvor du skal skabe content og engagement. Og du skal skabe en kultur, hvor gruppens medlemmer er forberedte på, at der også kommer opslag med salg.

Vi har skrevet et blogindlæg om at skabe succesfulde Facebook-grupper lige her 👈

 

4. Kunstig Intelligens (AI) vil revolutionere sociale medier

Vi har kun set toppen af isbjerget i forhold til kunstig intelligens (AI), og derfor gælder det om at følge godt med i udviklingen. AI vil revolutionere sociale medier, men som al anden ny teknologi er det også vigtigt at stille sig kritisk overfor den. Vi har bl.a. skrevet om 4 grunde til IKKE at benytte ChatGPT til din Facebook-annoncering her. 

 

Her fik du et kort indblik i trends på sociale medier. Hvis du kun skal tage ét ord med dig fra dette blogindlæg, så er ordet autenticitet. Folk hungrer efter ægte content og ægte relationer i en dynamisk verden, hvor alting går stærkt. Tænk derfor over, hvordan du vil bygge relationer med dine (potentielle) kunder.