Terapi
Det kan jeg hjælpe med
Skift i arbejdslivet
Fyring, karriereskifte, orlov eller pension. Når arbejdet er en stor del af din identitet, kan skiftet ramme dybt. Vi undersøger, hvem du er uden titlen, og hvor du vil hen.
Angst, stress og depression
Uro i kroppen, tankemylder, tomhed. Vi finder ud af, hvad der holder dig fast, og hvad du har brug for. I dit tempo.
Ved svær depression eller tanker om selvmord: kontakt din læge først.
Parterapi
Fra 2027
Når I taler forbi hinanden eller er holdt op med at tale. Jeg tager en efteruddannelse i parterapi i foråret 2027. Skriv, hvis I vil på listen.

Om mig
Anne Billing
Jeg bliver færdiguddannet psykoterapeut fra SEOP, Skolen for Eksistentiel og Oplevelsesorienteret Psykoterapi i november 2026. Jeg går løbende i supervision.
Jeg har tidligere drevet egen virksomhed i mange år, indtil jeg i 2023 blev ramt af sygdom. Jeg kender til presset, ansvaret og tomrummet, når rollen skifter.
Som psykoterapeut interesserer jeg mig for skift i livet: Når vi flytter hjemmefra, stifter familie, når overgangsalderen rammer, vi bliver skilt eller børnene flytter hjemmefra, står vi ofte overfor en identitetskrise. Det samme kan ske i løbet af et arbejdsliv.
Sådan arbejder jeg
Eksistentiel terapi med fokus på her og nu
Jeg tager dine store spørgsmål alvorligt: Frihed, ansvar, mening og ensomhed.
I terapien inddrager jeg også min viden om kroppens reaktioner og om tilknytning. Vi arbejder både med det du tænker, det du føler og det du mærker i kroppen.
Som klient er det dig, der er i fokus. Derfor tager vi tingene i dit tempo uden missioner og opgaver. Her får du lov at være og fylde med det, der er dig.
Priser og praktisk
Priser
Betaling skal ske kontant eller ved straksoverførsel i forbindelse med sessionen.
Ved senere afbud end 24 timer før opkræver jeg et gebyr på 500 kr.
Vi mødes i Ishøj eller København K efter aftale. Adressen oplyses ved booking.
| Ydelse | Pris |
|---|---|
| Psykoterapi, 60 min Til og med november 2026 |
400 kr. |
| Psykoterapi, 50 min Fra december 2026 |
850 kr. |
| Parterapi, 75 min Fra 2027. |
1.500 kr. |
Etik
Etik og faglige rammer
Jeg følger Dansk Psykoterapeutforenings etikregler.
Jeg tager ikke venner, familie eller nære bekendte i terapi. Står du mig nær, henviser jeg dig gerne til en dygtig kollega.
Kontakt
Ring eller skriv
Vi aftaler en første samtale på 50 minutter. Du afgør bagefter, om du vil fortsætte. Jeg svarer inden for 2 hverdage.
Ved akut fare eller selvmordstanker: ring 112 eller kontakt Livslinien: 70 201 201, alle dage kl. 09 til 05.
Telefon53 71 56 05
E-mailterapeut@annebilling.dk
AdresseIshøj eller København K
Skriv ikke helbredsoplysninger i e-mail. Dem taler vi om i sessionen.

