Lise Halskov giver 4 tips til at holde webinarer som sælger

4 trin til at afholde webinarer som sælger

Du har haft held med at tiltrække deltagere til dit webinar, men hvordan sælger du uden at være anmasende og miste dine deltagere? Lise Halskov fra OnlineHaj hjælper virksomheder med at skabe effektiv markedsføring, og har det sorte bælte i webinarer. I samarbejde med Lise giver vi dig 4 trin til at afholde webinarer som sælger.

 

Trin 1 – skab en tydelig rød tråd mellem webinaret, og det, du ønsker at sælge

En klassisk fejl at begå, når man skal sælge via sit webinar er, at forbindelsen mellem emnet for webinaret og det, vi sælger, er for svag. Mange af os går trygt i gang med at undervise på fuld skrue, men når vi så drejer fokus over på salget, så har vi “…overvældet deltagerne, og derfor bliver det svært ved at lave en naturlig overgang fra undervisning til salg.” fortæller Lise Halskov.

Lise fortæller videre, at løsningen er “at starte med at klarlægge, hvad du vil sælge. Hvis der ikke er en klar rød tråd mellem emnet for webinaret og det, du ønsker at sælge, så kommer dit salg til at virke kunstigt. Jeg starter altid baglæns med det, jeg ønsker at sælge. Og så finder jeg frem til, hvad webinaret skal handle om.”

 

Trin 2 – giv dem løsningen på deres problem

Kunsten at balancere mellem indhold og salg er ultrasvær. Hvis du har for meget indhold i en times webinar mister deltagerne tråden. Hvis du har for meget salg mister de interessen for dine ydelser/produkter. Balance er derfor alfa og omega.

“Indholdet skal være et naturligt første skridt i en rejse hen imod at blive kunde hos dig. Dit salg skal komme som en løsning på det problem/løfte eller andet, du giver i dit indhold, for så flyder salget let og ubesværet.” fortæller Lise Halskov.

 

Trin 3 – dialog og engagement i chatten

For at kunne sælge i forbindelse med dit webinar skal du danne relationer med dine deltagere. Lise forklarer, at man danner en relation ved at huske på noget så simpelt som at alle de deltagende er rigtige mennesker!

“Det kan godt være, at de sidder bag en skærm og at du sidder og kigger ind i et kamera, men der er tale om rigtigt levende mennesker, der er kommet for at høre dig. Hvis du husker at indkapsle, at du forstår din målgruppe, og du beder om dialog og engagementet undervejs i chatten, så giver du deltagerne en super oplevelse. Og du giver dem et solidt indtryk af, hvem du er. Din personlighed vil være med til at skabe den tætte relation. Og den gode nyhed er, at du bare skal være dig selv!” siger Lise Halskov.

 

Trin 4 – læg en plan for salg efter webinaret

Det er ikke tilstrækkeligt at have en plan klar for salg i dit webinar. Du skal også have en plan klar for salg efter webinaret. Afholdelse af webinarer er for mange en del af en langsigtet strategi. Lise forklarer, at “..hvis det, du sælger er en anelse komplekst, som fx konsulentydelser eller behandlinger, så kan det tage tid at modne købsbeslutningen hos dine potentielle kunder.”

Derfor anbefaler Lise, at “du følger webinaret op med gode e-mails – gerne med et tidsbestemt tilbud af en slags. For det kan sagtens være, at din målgruppe næsten er klar til at købe, men at de lige har haft brug for at tænke sig om før de handler. Derfor er det ikke altid at vi sælger (så meget) i selve webinaret, men at salget kommer i de opfølgende mails.

Og husk at hver gang du kan invitere til et webinar, så rykker de typisk lige en tak tættere på en beslutning om at blive kunder hos dig.”

Hvis du ikke har helt styr på, hvordan man laver et webinar, så har Lise lavet en komplet oversigt lige her.

Webinarer kan være én af de største kilder til både leads og salg, hvis du kobler den sammen med en solid Facebook-annoncestrategi. Det er her, at vi kommer ind i billedet. Hvis du har brug for indspark til din Facebook-annoncering, så tøv ikke med at kontakte os nederst på siden👇