“Jeg brugte alt for lang tid på det uden præcis at kende resultatet”

Glenn Brændbjerg ejer virksomheden “Make Friends With Your Body” som tilbyder TRX-holdtræning og TRX-bootcamps. Glenn ville gerne reklamere for sine TRX Bootcamps, og havde prøvet at sætte sig ind Facebook-annoncering, men syntes at det var for besværligt at finde ud af.

“Jeg brugte alt for lang tid på det uden præcis at kende resultatet. Jeg fik anbefalet Anne af en kollega, så jeg var og er altid tryg ved at sætte Anne til at styre min annoncering.” fortæller Glenn.

Fyldte hold hver gang

Make Friends With Your Body er en lokal virksomhed beliggende i Rødovre, og det har derfor været vigtigt at målrette annoncer for Glenns bootcamps, så de både har ramt rigtigt geografisk, men naturligvis også til relevante modtagere.

Vi startede derfor med at få opsat tracking med henblik på at lære noget om eksisterende kunder og følgere på Facebook og Instagram. Herfra er målgruppen løbende blevet optimeret, så annoncerne både når bredt nok ud, og samtidig også får de mest relevante klik.

Undervejs har vi desuden testet flere forskellige opsætninger og fundet frem til et setup, som er med til at sikre fyldte hold hver gang.

Indhold skiller sig ud

Glenn står selv for tekster og videoer, og det fungerer supergodt, fordi han har en unik ‘tone of voice’ og i forvejen er eminent til at engagere sine eksisterende kunder og følgere.

Det betyder, at indholdet skiller sig ud fra mange af de annoncer, som man ellers møder på de sociale medier. Indholdet har masser af personlighed – helt som når man er på fornavn med kassedamen ude i den virkelige verden.

Nem at snakke med, nem at få fat i

“Den største forandring jeg oplever er, at når jeg har givet opgaven til Anne, så er der en stor del at mit tidligere arbejde med Facebook som jeg ikke behøver at spekulere over mere. Det giver mig ro til at lave ting som jeg er bedre til.

Anne er nem at snakke med, og nem at få fat på, hvis jeg har spørgsmål eller ændringer. Jeg har prøvet andre marketingbureauer før, hvor det tydeligt skinnede igennem, at de vurderede, hvor meget de ville kunne tjene på mig og de forstod ikke, hvad jeg lavede eller hvad jeg ønskede.

Jeg vil anbefale Anne til alle, som har brug for at give slip på den ellers vigtige Facebook-annoncering og trygt overlade den til Anne, som har 100 procent styr på, hvad hun laver. Vigtigst af alt er, at Anne er meget ‘menneskelig’ at tale med og ikke lyder som en gut på 25, som bare skal tjene hurtige penge.”

Vi arbejder med hele paletten af markedsføring på sociale medier, og kan derfor hjælpe dig med alt fra teknik, lead generering, sparring, test/evaluering og meget mere.

Hvis du har brug for hjælp eller blot vil vide mere, så kontakt os på hello@annebilling.dk eller via bookingkalenderen nederst på siden👇

Læs også