Annoncering på Facebook affødte meget tvivl

Sophia Rasmussen er familierådgiver, og hjælper familier, der oplever konflikter med deres barn, søskendeskænderier eller hvor der er et barn, der ikke trives. Sophia kontaktede mig, fordi hun havde brug for at få lavet nogle annoncer på Facebook og Instagram, som hun vidste virkede.

Sophia havde selv tidligere taget et kursus i at annoncere på Facebook, og havde selv sat annoncer op. De virkede sådan nogenlunde, men hun var hele tiden i tvivl: Havde hun nu valgt den helt rigtige målgruppe for annoncerne? Havde hun formuleret annoncerne helt efter Facebooks retningslinjer? Og kom hun måske til at bruge penge på noget, der ikke rigtigt virkede?

Hun brugte meget tid på at bekymre sig om det, fordi hun havde brug for at have annoncer, der virker. Kort sagt havde Sophia brug for en, der havde fingeren på pulsen i forhold til at annoncere på Facebook – og også gerne på Instagram.

“Jeg havde en bekymring om det måske ville blive for dyrt. Og om annoncerne ville blive formuleret på en ordentlig måde. Jeg har nemlig prøvet at få hjælp før, hvor jeg oplevede, at formuleringen i annoncerne slet ikke matcher det, jeg står for. Og det er vigtigt for mig, at jeg kan genkende mig selv i annoncerne.” fortæller Sophia.

Annoncer afspejler stadig Sophia

Sophia havde allerede et godt fundament, da vi talte sammen første gang: Der var styr på SEO, masser af godt indhold på hjemmesiden, landingssiderne var optimeret ift. konvertering – der var kort sagt styr på kunderejsen. Når Sofia skal holde webinar eller tiltrække trafik til sin hjemmeside fra Facebook og Instagram, er det vigtige, at hun rammer de rigtige potentielle kunder – ikke bare de billigste leads. Prisen har selvfølgelig en betydning, men vi har fra starten haft fokus på kvaliteten af de leads, der kommer ind.

Vi evaluerer hver kampagne efterfølgende og sikrer på den måde grundlaget for, at de bedste resultater videreføres i næste kampagne.

“Den største forandring for mig er, at jeg kan læne mig helt tilbage i forhold til annoncering på Facebook, for jeg ved, at Anne gør det vildt godt. Og det er en kæmpe lettelse. Det er fantastisk at vide, at Anne tager sig af formuleringen i annoncerne, så de passer til Facebooks retningslinjer, og de afspejler stadig rigtig meget mig.

Jeg er familierådgiver, og jeg hjælper almindelige familier, der oplever opslidende konflikter med deres barn, søskendeskænderier eller hvor der er et barn, der ikke trives. Lige fra første dag var jeg vild med samarbejdet med Anne, fordi hun tog sig tiden til at sætte sig godt ind i hvem jeg er, og hvad jeg hjælper familier med. Ikke mindst har jeg altid en følelse af, at hun lytter til mine behov og bekymringer i forhold til annoncering.” forklarer Sophia C.C Rasmussen.

Mange nye henvendelser efter annoncering

Sophia fortæller videre: “Jeg elsker desuden, at hun har fingeren så meget på pulsen med Facebook og Instagram, så hun lige præcis ved, hvad der virker: Hvordan man sætter annoncerne op, hvad der er en okay pris at betale for sine annoncer og evaluering, når vi har kørt annoncerne.

Og det vigtigste af alt er, at jeg får mange nye henvendelser, når jeg har annonceret.

Kort sagt: Det virker bare, når Anne klarer min annoncering. Det er så fedt at have ro i maven, så jeg kan koncentrere mig om at gøre det, jeg er bedst til. Nemlig at hjælpe familier.

Den vildeste Facebook-ninja

Hver gang jeg taler med Anne, er hun lydhør og utrolig kompetent til at svare på spørgsmål om mine annoncer. Jeg nyder det hver gang vi taler sammen, fordi hun virkelig ved, hvad hun snakker om – hun er ægte Facebook og Instagram nørd (sagt i den mest positive betydning). Og så er hun altid helt nede på jorden og derfor virkelig behagelig at arbejde sammen med.

Jeg oplever, at jeg som selvstændig bliver bombarderet med tilbud fra folk, der arbejder med markedsføring. Det er en jungle at finde rundt i, og jeg hører, at det er meget forskelligt, hvor god hjælp man faktisk får. Så jeg føler mig meget heldig, at jeg har fundet Anne, for hun er simpelthen den vildeste Facebook-ninja ❤️

Jeg har allerede anbefalet Anne til alle dem, jeg kender, der er selvstændige og har brug for annoncering på Facebook og Instagram.”

Vi arbejder med hele paletten af markedsføring på sociale medier, og kan derfor hjælpe dig med alt fra teknik, lead generering, sparring, test/evaluering og meget mere.

Hvis du har brug for hjælp eller blot vil vide mere, så kontakt os på hello@annebilling.dk eller via bookingkalenderen nederst på siden👇

Læs også