Simplero-bruger? Sæt din Facebook-pixel op i 2 nemme trin UDEN at være kodenørd

Hvis du bruger Simplero til at sælge onlinekurser eller til at få tilmeldinger til dit nyhedsbrev, så har du mulighed for at tracke data ved hjælp af Facebooks pixel.
Det er en fordel, når du skal kunne spore om dine annoncer på Facebook og Instagram virker som de skal.

Heldigvis er det supernemt at sætte op – selv hvis du er lidt teknikforskrækket. Jeg viser dig i videoen her hvordan i få enkle trin. Både hvordan du finder din pixel, og hvordan du får den ind i Simplero.

Hvis du ikke allerede har en Simplero-konto til at sælge onlineprodukter fra, kan du tilmelde dig her og prøve gratis i 14 dage:  (reklamelink).

Hvorfor er det en god idé at have pixelsporing på Simplero?

Uanset om du allerede annoncerer på Facebook og Instagram, eller du får al din trafik direkte fra fx nyhedsbreve eller Google, så er det en god idé at indsamle så meget data som muligt.

Hvis du allerede annoncerer, så har du brug for pixlen, hvis du gerne vil optimere dine annoncer til at skaffe flest mulige konverteringer. Det kan være i form af salg, men det kan også være tilmeldinger til dit nyhedsbrev i bytte for en freebie.

Det hjælper både dig med at danne et overblik over, hvilke annoncer og målgrupper, der virker bedst for lige præcis din forretning – men det hjælper faktisk også Facebook og Instagram med at vise dine annoncer til lige præcis dem i din målgruppe, som vil være mest tilbøjelige til at sige ja tak til det, du tilbyder.

Hvis du ikke har lavet annoncer endnu (eller måske bare booster et opslag engang i mellem), så kan du alligevel med fordel begynde at samle data ind. På den måde kan du nemlig på et senere tidspunkt målrette annoncer mod dem, som allerede har besøgt din hjemmeside. Eller få Facebook til at finde nogen, der ligner dem. Smart, ikke?

 

Men skal man ikke kunne kode og alt muligt?

Nej – det var i gamle dage (altså for 2-3 år siden… )

Som du kan se i videoen ovenfor og på billedet her, så skal du kun have fingrene i et enkelt tal, som skal kopieres ind ét sted i Simplero:

simplero facebook pixel tracking

Før i tiden skulle man så ind under hvert produkt og på hver kvitteringsside og tilføje en masse tilpasset kode – men det er ikke nødvendigt længere.

Så snart, du har sat dit ID-ind og trykket “Save”, så er Simplero klar til at modtage data og sende til Facebook.

Du kan nu spore:

  • Sidevisninger
  • Køb
  • Tilføj til indkøbsvogn
  • Visning af indhold
  • Fuldfør registreringer
  • Lead

 

Og så er der lige det der med Apple / iOS-14… hvad betyder det?

Du har muligvis hørt, at man ikke længere kan spore de brugere, som besøger din hjemmeside fra en iPhone, iPad eller Mac 😬

Og det er – delvist – korrekt.

Siden foråret 2021 har Apple givet deres brugere mulighed for at fravælge sporing i diverse apps, herunder Safari, som er Apples browser. Og det er der rigtig mange – men ikke alle – brugere, der benytter sig af.

Det betyder, at der er en relativt stor portion af vores brugere, hvis adfærd vi ikke længere kan få lov at spore, og sådan er dét. Der er en række tiltag, vi kan lave for at forbedre sporingen (bl.a. ved at opsætte server side tracking – men nu lovede jeg at det her skulle være uden koder og nørderi), men du kommer aldrig til at få 100% nøjagtige data.

Brug dine data til at pege på tendenser og kig i dit regnskab efter din nøjagtige bundlinje.

God fornøjelse med din annoncering 😀