5 enkle trin til en Facebook målgruppe, som rammer plet

Facebook annoncer kan koste dig dyrt, hvis du betaler for at få dem vist for folk, som ikke er interesserede i dit produkt. Det samme kan ske, når du booster dine opslag. Heldigvis har Facebook et indbygget og helt gratis værktøj, som kan hjælpe dig med at definere din målgruppe og få mere ud af dine annoncer.

Det hedder “Audience insights” (på dansk: Indblik i målgrupper) og det er som sagt gratis. Og du har det allerede.

Jeg gennemgår det for dig i 5 enkle trin.

Du kan læse gennemgangen først, eller du kan åbne en ny fane og følge med undervejs. Du bestemmer.

Først vil jeg lige understrege, at vi kun kradser i overfladen her. Værktøjet er super avanceret, og du kan bruge t-i-m-e-r på at eksperimentere med det. Men min erfaring er, at du reelt får mest ud af det ved at holde det enkelt.

Du finder det inde i Annonceadministrator. Klik på de 3 streger øverst i venstre hjørne og så på “Alle værktøjer”. Nu folder hele menuen sig ud, og der er det. Først for under “Planlægning”:

facebook målgrupper indsigt

 

Nu kommer denne skærm frem. Klik på det lille kryds for at lukke boksen, og så er du klar til at gå i gang.

facebook målgruppe

 


I første omgang skal du koncentrere dig om menuen i venstre side.

Først og fremmest skal du ændre din målgruppe fra USA til Danmark (hvis det er der, din målgruppe er – har du en lokal, fysisk forretning, kan du endda vælge byer og områder).

målgruppe land

 

Så skulle du gerne være klar:


Byg en Facebook målgruppe i 5 nemme trin

Trin #1: Brainstorm

Skriv en liste på 20 ting, som passer på din målgruppe. Det kan være brands, magasiner, interesser, toneangivende personer osv., som er relaterede til det, du sælger.

Pas dog på med at vælge FOR store brands som fx Coca Cola eller Justin Bieber, som har så mange følgere, at det kommer til at mudre billedet.

Trin #2:

Begynd at taste ordene fra din liste ind i feltet “Interesser”. Facebook begynder nu at komme med forskellige forslag, du kan vælge. Der vil sandsynligvis være nogle af ordene, som ikke kommer frem, men det skal du ikke tage dig af. Det er derfor, du har lavet en lang liste. Så længe, du ender med at have mindst 5 ting med, er det helt fint.

Prøv at se, hvad der sker, når jeg skriver “rejser”. Så kommer der en masse forslag frem, om man kan klikke på. Vælg dem, der er mest relevante i forhold til din forretning (Dvs., hvis du sælger sko, så skriver du bare “sko” osv.).

facebook målgrupper interesser

 

TIP: Dine konkurrenter er ret relevante – så føj dem endelig til din liste!

Trin #3

Når du har tastet din liste ind, hopper du over i topmenuen og vælger “Synes godt om for side”. Her skal du kigge på de blå bjælker under “Tilknytning”.

I det her tilfælde vil jeg gerne have fat i en målgruppe, som ser Sex and the City, elsker at shoppe og måske har været i New York.

Facebook fortæller mig, at den målgruppe sandsynligvis liker sider som H&M og online-mode.dk. Dvs. at jeg måske skal tilføje “tøj” ovre i feltet Interesser. Og H&M (hvis de er der).

målgrupper

 

Trin #4:

Prøv at skriv flere ting på listen, og se, hvad der sker under “tilknytning”. Jo højere det tal er, jo mere relevant er det for din målgruppe. Og jo mere relevant, jo bedre vil dine annoncer klare sig.

Hold øje med tallet øverst.

Audience Insights

Du skal have en stor målgruppe, men ikke så stor, at den udgør halvdelen af befolkningen. Det afhænger af din branche, og det kan være en god idé at teste forskellige størrelser af målgrupper for at se, hvad der virker for dig.

Trin #5:

Når du har fundet frem til din målgruppe, klikker du på “Opret annonce” øverst til højre, så bliver du ført direkte over i Annonceadministrator.

Audience Insights

Hvis du vil, kan du indsnævre målgruppen yderligere der ved at sortere på køn, alder, sprog, by osv.

Du kan også gemme din målgruppe, sådan at du nemt kan genbruge den i fremtiden.

 

Det var dét. Der er som sagt tonsvis af muligheder og kombinationer i værktøjet, som du kan lege videre med og finde frem til din perfekte målgruppe. Men start lidt bredt, kør et par annoncer og kig på resultaterne. Så finder du ud af efterhånden, hvem der reagerer på dem.

Hvis du har nogen gode tips til at bruge målgruppe værktøjet på Facebook, så del dem i kommentarfeltet.