30 Quick & Dirty tips til flere Facebook-fans

Kan det overhovedet betale sig at arbejde målrettet med at få flere Facebook-fans i 2019?

Der kommer løbende ændringer i Facebooks algoritme, og de seneste år har det i højere og højere grad favoriseret nyheder fra venner og familie samt grupper. Kommercielt indhold (altså det fra virksomhedssider) ryger længere ned af listen og når dermed færre af dine fans.

Men inden vi går helt i panik over tendensen mod “pay to play”, er der heldigvis stadig masser af måder at skaffe gratis trafik til din Facebookside.

Her får du 30 tips til, hvordan du kan få flere Facebook-fans uden at hive en krone op af lommen:

  1. Del aktuelt indhold: Følg med i hvad der sker indenfor din branche og vær hurtigt ude med at dele nyheder, som er relevante for dit publikum.
  2. Tag et kritisk blik på fanen “Om” på din Facebook-side. Er teksten opdateret? Beskriver den, hvad din virksomhed kan hjælpe med? Gør dig umage og inkluder relevante søgeord i teksten, for Google læser med her.
  3. Giv dem mere af det, de elsker: Kig i Indsigt og bliv klogere på hvad, der får dine Facebook-fans til at engagere sig.
  4. Tilføj Facebooks Page plugin til din hjemmeside. Husk at placere den et synligt sted!
  5. Vær aktiv: Du kan sagtens poste nye opslag helt op til 4-5 gange dagligt. Dine fans ser ikke alt, du lægger op i deres nyhedsstrøm (det sørger Facebook for). Mindre kan også sagtens gøre det – prøv at eksperimentere lidt.
  6. Husk at få Like-knapper rundt omkring på din hjemmeside. Hvis du bruger WordPress, findes der et hav af plugins til formålet. De understøtter også andre sociale medier.
  7. Lav opslag, som lader dine fans promovere sig selv: Hvis du sælger børnetøj, så bed dem dele det mest nuttede billede af deres baby. Hvis du er mekaniker, så få dem til at tage et billede af en blæret detalje på deres bil… osv.
  8. Vær en go-giver: Du ved forhåbentlig en masse om dit fag. Del din viden og dine bedste tips. Giv dine fans værdi.
  9. Del et link til din Facebook-side i på din Instagram-profil og andre sociale medier (og omvendt…). Få dine fans til at følge dig hele vejen rundt.
  10. Lav en give-away: Der er intet, der kan engagere fans som en god konkurrence. Vær kreativ, men husk at overholde de til enhver tid gældende retningslinier, så du ikke ender med en spam-bøde eller med at få lukket din side.
  11. Byt indhold: Find virksomheder, som ikke er konkurrenter, men som har samme målgruppe som dig. Hjælp hinanden og del indhold hos hinanden.
  12. Få dine nyhedsbrevslæsere til at like din side. Hav altid et fast link i headeren på dit nyhedsbrev.
  13. Lav specielle tilbud og rabatkoder, som du kun tilbyder dine Facebook-fans.
  14. Hvis du har en blog, så brug slutningen af hvert blogindlæg til at opfordre dine læsere til at like din side.
  15. Opfordr dine kunder til at dele billeder eller video på din side. Det kan f.eks. være af, hvordan de bruger dine produkter.
  16. Kommentér som din side på andre Facebook-sider.
  17. Når du kommenterer på blogs, så brug webadressen til din Facebook-side i stedet for din hjemmeside, når det er relevant.
  18. Lav en fotokonkurrence: Få dine fans til at uploade et billede i en tråd og lad folk stemme ved at like billederne. Jeg lover dig, de skal nok dele med deres venner for at få dem til at stemme.
  19. Husk at invitere dine venner: Spørg, om de vil give din side et like (hvis den er relevant for dem).
  20. Hav et link til din Facebook-side i din email signatur.
  21. Vær et menneske: Folk gider ikke tale med “Strømpebutikken” eller et logo. De vil meget hellere snakke med “Mette”.
  22. Skru ned for salgsgassen: Det bliver for anmasende og virker desperat, når alle opslag skriger “Køb nu!”. Vær mest inspirerende og hjælpsom, så får dine fans lyst til at handle med dig helt af sig selv. (Den er god nok!).
  23. Hold øje med dine konkurrenter og aflur, hvad der virker for dem. Det er absolut tilladt at lade sig inspirere (men lad være med at kopiere).
  24. Sørg for, at dit profilbillede og coverfoto ser professionelt ud. Brug Canva eller få hjælp af en grafiker, hvis det ikke er din stærke side.
  25. Link til din Facebook-side i din personlige profil under “Arbejde og uddannelse”
  26. Tilføj en Like-knap til din “tak for dit køb”-side på din webshop.
  27. Betragt din Facebook-side mere som et forum end som en side: Svar på spørgsmål og vis, at du interesserer dig for det, dine fans skriver på din væg eller ik kommentarer.
  28. Deltag i relevante grupper. Lad være med at spamme dem med links og reklame, men del viden og erfaring. Dine kommende fans kan så finde din side på din profil. Hvor du linker til siden jf. punkt 25.
  29. Lav video, helst live. Ja, jeg har sagt det før, men det er simpelthen sådan en effektiv måde at skabe opmærksomhed på.
  30. Vær relevant! Du kan gøre alt det, der står på listen, men hvis det ikke er relevant for dine fans? Så er det spildt arbejde.

Og husk så lige at give min side et like ;-)