Søges: Studentermedhjælp med flair for sociale medier

Har du fingeren på pulsen og brænder du for SoMe og content marketing?

Så har du chancen for et studiejob, hvor du får rig mulighed for at præge dine opgaver og få tildelt ansvar, hvis du tør gribe boldene og selvstændigt føre dem til dørs.

Jeg søger en studentermedhjælp, som kan hjælpe med at markedsføre Annebilling.dk ved hjælp af blandt andet:

  • Research til blogindlæg
  • Skrive blogindlæg samt nyhedsbreve
  • Lave content til Facebook, Instagram, Youtube og Pinterest (også gerne Google+ og Vimeo)
  • Klippe videoer
  • Lave grafiske indslag til blogindlæg og SoMe i Canva og/eller photoshop
  • Sætte automatiske marketing-flows op
  • Arbejde med on-page SEO

 

Om dig:

  • Du studerer kommunikation, markedsføring eller lignende og er formentlig færdig med din bachelor.
  • Du har flair for sociale medier, færdes hjemmevant på Facebook, Instagram og Pinterest og har gode skrivekundskaber.
  • Du tør vise initiativ og byder gerne ind med idéer.
  • Grafisk flair er et plus, men ikke et krav.
  • Du er en udadvendt, initiativrig og stabil person med en positiv tilgang til dine arbejdsopgaver.
  • Humor er et must – vi skal kunne have det sjovt, mens vi arbejder!
  • Det er et STORT plus, hvis du er excelhaj og ikke er bange for flowcharts

Om virksomheden:

Annebilling.dk er en enkeltmandsvirksomhed, som tilbyder rådgivning, undervisning og hjælp til markedsføring på sociale medier. Virksomheden er placeret på Nørrebro, men flytter i løbet af efteråret 2018 til større lokaler udenfor byen.

Jeg kan tilbyde dig en stilling, hvor du i høj grad får indflydelse og ansvar for dine opgaver, frokost og gratis kaffe, og højt til loftet. Du får lov til at være en del af en lille virksomhed med store ambitioner, og du får indblik i livet som iværksætter.

 

Lyder det som noget for dig?

Så send ansøgning og CV til hello@annebilling.dk (skriv “Student” i emnelinien).

Jobstart vil være omkring 1. september, men jeg holder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning.