Kunder & referencer

Super imødekommende, hjælpsom og fleksibel

Elisabeth Kirstine Røhling
Salon BeSpoiled

Vi havde brug for et par pointers ift. vores brug af Instagram, og opsøgte i den forbindelse Anne. Anne gav os flere konkrete råd, der var lette for os at implementere med det samme, og som giver god mening for os som forening at gøre brug af. Anne forklarer tingene på en nem og ligetil måde, og hun gør det til tider lidt konfuse forståeligt og brugbart. Efter en times tid var vi klar til at gå i gang med nogle nye tiltag på Instagram og det er ikke sidste gang vi går til Anne for kompetent vejledning om brug af sociale medier på en kommerciel måde.

Ursula Fugmann Kragh
FDIH

5 klare stjerner til Anne, som redder mig virtuelt tidligt som sent!
En særlig bonus er, at Anne forklarer mig ting og “lærer mig op” i brugen og mulighederne i mit site, der før forekom som både beskrevet på både russisk og latin. Hvilket betyder, at jeg faktisk selv i dag, kan fikse ting, som jeg før betalte webeksperter for i dyre domme.

Pernille Rahbek
Pernillesdaily.dk

Jeg modtog 1:1 undervisning af Anne i brugen af LinkedIn og sociale medier.
Anne har på en meget overskuelig og pædagogisk måde åbnet mine øjne for Linked Ins mange funktioner, og hvordan man kan benytte de sociale medier, Google mv. På en strategisk måde til at fremme egen markedsværdi.
Ud over at Anne er dygtig, er hun også virkelig rar at være samme med. Man føler sig i gode hænder hos Anne, når man skal dele lidt om sig selv, mens man sidder og arbejder med sin egen fremtoning på sociale medier og søger på sit eget navn.
Jeg troede, jeg vidste en del, men gik optimeret fra mødet. Jeg vil klart anbefale Anne til andre, der tror de kender til de sociale mediers muligheder Og til folk der ved, de har potentiale for en opgradering …

Anja Schremmer Hartmann

At overlade min hjemmeside i hænderne på en anden person, var ikke det første der faldt mig ind, men jeg havde brug for professionel hjælp til min hjemmeside.

Efter mit første møde med Anne var jeg slet ikke i tvivl: Anne forstod mine interesser for min hjemmeside, hun udfordrede mig kærligt med kreative idéer og værktøjer der fremhævede mit personlige fingeraftryk.

Hun havde sat sig ind i etikker omkring mit fag og som samtalen udviklede sig, blev jeg opmærksom på, at Anne så mig som person bag hjemmesiden og ikke kun hjemmesiden, det var så trygt. Det betød at min hjemmeside med Annes kyndighed blev meget mere professionel og personlig, end jeg havde forestillet mig.

Jeg har hele vejen været meget tryg ved at overlade mit “professionelle ansigt” til Anne, og jeg er ovenud tilfreds med resultatet. Det har været et fantastisk samarbejde.

Jeg kan på det varmeste anbefale Anne Billing.

Susanne Grundt Larsen
Eksam. psykoterapeut, parterapeutog foredragsholder
Medlem af Dansk Psykoterapeutforening

Grundtterapi.dk

Fantastisk vejledning med helt håndgribelige eksempler. Anne ikke bare udfører de forespurgte opgaver, hun lærer også fra sig! Jeg er dybt taknemmelig for de kloge indspark Anne kommer med til min virksomhed.

Gitte Olrik
gitteolrik.dk

Anne har en rigtig god forretningsforståelse og mange års erfaring indenfor e-handel, projektledelse, optimering af websites, kundeservice, sociale medier osv.

Anne er knivskarp og nørdet på den ’fede’ måde. Hun elsker at sætte sig ind i tingene og komme helt til bunds og blive specialist – hvilket jeg definerer som den ”seje nørd”.

Jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger til Anne, som er meget kompetent indenfor hendes område.

Louise Hauerberg

Jeg har blandt andet hjulpet

Biltesteren.dk – Facebook og SEO

One Funky Furniture – Hjemmeside

Pernillesdaily.dk – Hjemmeside

FDIH – Instagram

Nicolie Toft – Hjemmeside og blog

Gitte Olrik – Strategi

Mindfulness CPH – Facebook

Busimiss.com – Social media strategi

Psykoterapeut Susanne Grundt Larsen – Hjemmeside

Undervisning og foredrag

Marketingcast 2016: Instagram 101 – Fra “likes” til “love”

Kursusfabrikken: Jeg underviser i SEO hos Kursusfabrikken i København

Workshops: Jeg afholder workshops i SEO, Facebook annoncering og andre discipliner indenfor online markedsføring. Kontakt mig for at høre nærmere.