Fra fans til ambassadører med ganske få klik

Opdateret 04.09.2017

Dine eksisterende kunder og følgere er det man kalder ”varme” kundeemner. Det betyder at du kan tillade dig at antage, at de allerede kender dit navn eller brand. Nogle af dem har sandsynligvis også allerede handlet hos dig.

Når du laver et opslag på din Facebookside, bliver det i de fleste tilfælde kun vist for en brøkdel af dine fans, og Facebook ændrer hele tiden deres algoritme. Det er frustrerende, for de seneste par år er det blevet sværere og sværere at bruge Facebook som gratis reklameplads.

Heldigvis kan du for meget få kroner og ganske nemt få dine fans til at hjælpe dig.

Hver gang en af dem reagerer, kommenterer på eller deler et af dine opslag vil en god del af deres venner nemlig kunne se det i deres nyhedsstrøm.

Det er en fordel for dig, fordi en reaktion eller en (positiv) kommentar er en indirekte anbefaling af dit opslag. Og vi mennesker er instinktivt indrettet sådan, at vi er mere positivt indstillede overfor det vores venner anbefaler.

Derfor skal du i den her sammenhæng have som mål, at dine fans skal anbefale dig, og det kan du sætte turbo under sådan her:

1: Find det, der allerede virker.

Gå ind på din Facebookside og klik på fanen ”Indsigt” oppe i toppen. Dernæst vælger du menupunktet ”Opslag” i venstre side af skærmbilledet.

Nu skulle du gerne have fået en oversigt frem over alle dine opslag fra de seneste 3 måneder.

De er vist i datoorden med det nyeste opslag øverst.

Prøv nu at klikke der, hvor der står ”rækkevidde”. De opslag med den største gule bjælke er dem, der er nået ud til flest mennesker, og det er dem, du nu skal bruge:

Facebook organisk rækkevidde

2: Boost

Tryk nu på knappen Boost opslag ud for et af de opslag, som klarer sig godt i forvejen og vælg ”Personer, som synes godt om din side” som din målgruppe:

Facebook boost til fans

Nu mangler du bare, at sætte et beløb på, og så er du godt kørende.

Sådan virker det

De opslag, som allerede har fået høj rækkevidde, har nogle af dine fans allerede fortalt Facebook, at de gerne vil se. Det har de gjort ved at like, kommentere, dele eller klikke på et link (eller på ”læs mere”).

Derfor kan du med temmelig stor sikkerhed gå ud fra, at andre fans og deres venner også vil kunne lide det.

Du får med andre ord meget værdi for dine annoncekroner på den her måde, og du vil sandsynligvis opdage, at din fanbase vil vokse.

Hvis du endnu ikke har så mange Facebookfans

Hvis du har mindre end 500-1000 følgere på din Facebookside vil jeg anbefale, at du udvider målgruppen til “Personer som synes godt om siden og deres venner”.

 

Få hjælp til Facebook Annoncer

Har du brug for hjælp til at komme i gang, eller skal jeg lave dine annoncer for dig, mens du koncentrerer dig om din forretning?

Så kontakt mig på hello@annebilling.dk for en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe din forretning.

Summary
Fra fans til ambassadører med ganske få klik
Article Name
Fra fans til ambassadører med ganske få klik
Description
I takt med at det bliver sværere og sværere at skabe organisk rækkevidde på Facebook, kan dine eksisterende fans vise sig at være en stor hjælp.
Author
Publisher Name
Annebilling.dk
Publisher Logo